Emil Cramon på 26 år og hans kæreste forsøgte i et år at blive gravide. Parret blev henvist til en fertilitetsklinik, for at de begge kunne blive undersøgt. Undersøgelsen påviste et nedslående resultat. Emil havde svært nedsat sædkvalitet. Emil lavede senere et Facebook-opslag, som gav et indblik i, hvad parret havde gennemgået. Fertilitetsbehandling. Som følge af Facebook-opslaget, fandt Emil ud af, at flere bekendte havde været igennem det samme.
Af Gustav Todnem Bach Christensen
Emil Cramon står ovre i Nyborg. Det er morgen og Emil skal på arbejde. Der er lagt op til, at det skal blive en god dag. Tour de France kommer nemlig til Nyborg og Emil, der er stor cykelentusiast, står i sin politiuniform denne morgen i Nyborg, klar til at udføre sit arbejde. Det skulle senere vise sig at blive en noget anden dag, end hvad han havde regnet med, da han stod ud af sengen om morgenen. Kæresten havde sendt en e-boks besked klokken otte om morgenen. Der var ikke nogen æg, der var klar til oplægning eller blive lagt i fryseren. Dette på trods, at der var blevet taget 39 æg ud og 34 ud af de 39 æg, var blevet befrugtet.
”Jeg havde lige snakket i telefon med min kæreste, som jo selvfølgelig var meget ked af det. Jeg prøvede selv at holde fatningen, men det kunne jeg jo ikke helt alligevel. Vi får afsluttet samtalen og jeg ringer til min mor, og det er så der filmen knækker. Fordi hun begynder også at græde.”
Som følge af det, søger Emil væk. Væk fra menneskemængden.
”Jeg stod jo i polititøj. Men jeg valgte alligevel at gå om bag en toiletvogn. Og så satte jeg mig ned. Og så græd jeg bare.”
1/5 af unge danske mænd har nedsat sædkvalitet
Det er blevet sværere at få børn på den naturlige måde. Ifølge fertilitetsprofessor og forfatter af bogen ’Supersæd’, Peter Humaidan, stod fertilitetsbehandling for 12% af fødselsraten i 2023. Selvom der både skal en mand og en kvinde til at lave børn, kan man med rette kaste et blik mod danske mænds sæd, som bærer en del, hvis ikke en stor del af ansvaret, for den stigende interesse hos fertilitetsklinikkerne.
”20% af unge danske mænd har en sædkoncentration under det minimumskriterie, sat af WHO, som ligger på 16 millioner sædceller pr. milliliter,” siger Peter Humaidan.
Peter Humaidan pointerer dog, at det er vigtigt at skelne mellem kvalitet og kvantitet, når man snakker om sæd. Kvantiteten er selve sædkoncentrationen, hvor kvaliteten er DNA’et i sædcellen.
”Den normale sædprøve er egentlig ikke så sigende. Jo, for kvantiteten, men ikke for kvaliteten. Du kan levere en god sædprøve med eks. 40 eller 60 millioner sædceller pr. milliliter, men når der så bliver taget en DNA-analyse, viser det sig at 20% af de mænd har så svære DNA-skader, at de vil have utrolig svært ved at lave børn selv.”
”Hvad skal det betyde?”
Emil havde svært nedsat sædkvalitet. De 34 befrugtede æg var ubrugelige. Hans sædkoncentration lå på 400.000 sædceller pr. milliliter. Markant under det, der normalt kræves, for at kunne gøre en kvinde gravid.
Efter at Emil og kæresten havde forsøgt at blive gravide i et år, blev de henvist til en fertilitetsklinik, for at blive undersøgt for eventuel infertilitet. Det var her de fandt ud af, at det var Emils sæd, den var ”gal” med.
”Det første der gik igennem hovedet på mig, var bare, ’hvad skal det betyde?’ Kommer det til at tage tre måneder at blive gravide eller kommer det til at tage to år?” siger Emil Cramon.
Det store tabu
Nedsat sædkvalitet er tabubelagt. Det er ikke noget, der bliver snakket højt om, uagtet det er et problem, der gør sig gældende for flere mænd. Søren Ziebe, afdelingschef for Rigshospitalets afdeling for fertilitet, peger på mænds væremåde, som den grundlæggende årsag til dette.
”Vi er mænd. Vi taler ikke om sådan noget. Ligesom vi heller ikke taler om følelser. Det at få børn er noget vi altid har puttet i privatsfæren.”
Peter Humaidan er enig i, at mænd ikke taler om børn. De taler heller ikke om sædkoncentration. Hvorimod kvinder er mere tilbøjelige til at bringe emnet på banen, hvis de sidder i en forsamling og størstedelen af dem har børn. Så vil spørgsmålet naturligt falde; ”hvornår skal du så have børn?”
Peter Humaidan tilføjer følgende til, hvorfor mænds sædkvalitet er så stort et tabu:
”Forestil dig, at du sidder ved et påskebord og en af deltagerne siger, at de har nogle dårlige æg. Det er selvfølgelig fuldstændig accepteret. Men hvis du forestiller dig en af mændene siger han har en stærkt nedsat sædkoncentration, så er det ikke lige så spiseligt. Det er der nogen der vil få galt i halsen. Fordi sæd er tabu. Sæd er forbundet med skyld, skam, sex og onani.”
Facebook-opslaget
Emil og kæresten havde i starten planer om at holde fertilitetsbehandlingen hemmelig, fordi de gerne ville overraske familien. To måneder inde i fertilitetsbehandlingen, blev de enige om, at de ikke længere kunne holde det hemmeligt. Det var for hårdt at lyve om, hvorfor de ikke kunne deltage til fødselsdage og andre arrangementer. Derfor valgte de at fortælle det til familie og venner.
Emil satte sig for at skrive sine tanker ned, på sin iPhone, omkring situationen. Efter en gennemlæsning af kæresten, besluttede Emil sig for at stå frem med de udfordringer de havde været igennem over det seneste år. Facebook blev platformen, hvor Emil åbnede op, om hans nedsatte sædkvalitet og at det havde ført til, at de var startet i fertilitetsbehandling. Reaktionerne på Facebook opslaget var positive, og det gik op for Emil, at ham og kæresten langt fra er de eneste, der har gennemgået fertilitetsbehandling.
”Jeg fandt ud af, at der var flere jeg kendte perifert, der også havde prøvet det. Det er nok forkert at sige, at det var rart, men bare det at vide, at der faktisk er flere end man går og tror, der er i behandling.”
Livsstilen og industrialiseringen er synderne
Den dårlige sædkvalitet bunder hovedsageligt i livsstil og en vis form for industrialisering, hvis du spørger Peter Humaidan. Den usunde livsstil er hvad Peter Humaidan kalder ”western lifestyle.”
Vi indtager mere usund kost, har dårligere motionsvaner, drikker for meget alkohol og koffein samt indtager mere nikotin.
Hvad gælder industrialiseringen, skal der her lægges vægt på de giftstoffer, som vi på daglig basis bliver eksponeret for. Der er tale om pesticider, ftalater, parabener og bisfenol, som alle har en negativ effekt på sædcellekoncentrationen.
Peter Humaidan understreger at en nedtrapning af disse vaner, vil forbedre kvaliteten. Selve kvantiteten er der ikke meget, man kan gøre ved.
”Det er relativt begrænset, hvor meget man kan gøre, for at forbedre sin sædcellekoncentration, men hvis man har et for højt DNA-skadetal, så er der rigtig meget man kan gøre med sin livsstil. Hvis ens koncentration ligger på 7 millioner sædceller pr. milliliter, skal man ikke forvente, at den pludselig er på 25 millioner sædceller pr. milliliter, efter tre måneders livsstilsændringer. Man skal nok regne med den ligger på 10 millioner, som stadig er for lavt, men det der bliver sendt afsted, har en meget højere DNA-kvalitet.”
First in Treating Male Infertility
Om nogle år er det muligt, der findes et lægemiddel, der kan forbedre mænds sædproduktion. Det er Mads Joon Jorsal sammen med nogle andre, i gang med at forske i. Under navnet FITMI, som står for First in Treating Male Infertility, har de siden 2021, været i gang med at undersøge om lægemidlet Prolia, som også bruges til behandling af knogleskørhed, har en effekt i forhold til at forbedre mænds sædkvalitet.
”I løbet af nogle forskellige forsøg, som vi har udført på mus og senere på mennesker, har vi fundet ud af, at når man gav Prolia til nogle mænd, så kunne man se at sædcellekoncentrationen steg hos nogen mænd,” siger læge og PhD-studerende, Mads Joon Jorsal.
Peter Humaidan påpeger, at man stadig ikke må glemme livsstilen.
”Det som FITMI kan give folk er et medikament, der kan forbedre sædkoncentrationen. Ikke DNA-kvaliteten.”
Ændring af livsstil gav pote
Emil valgte at skrive en mail til FITMI, for at deltage i forsøget, men ombestemte sig ret hurtigt. Det krævede hans tilstedeværelse i København, på nogle specifikke datoer. Den lange tur til København, af flere omgange, syntes ikke at give mening for ham.
I stedet for justerede Emil sin livsstil, for at øge oddsene, om at gøre kæresten gravid.
”Jeg reducerede mit koffeinindtag, mit slikindtag, mit nikotinindtag og vi begyndte at spise mindre rødt kød og mere fjerkræ. Der fandt jeg ro i det, i stedet for at tænke over, at jeg ikke måtte spise dét og dét og at jeg ikke måtte gøre dét og dét. Det tror jeg har været en stor faktor i, at min sædkvalitet bare blev lidt bedre i hvert fald.”
Fordi bedre, det blev den. Efter to et halvt års forsøg på at blive gravide, blev drømmen endelig opfyldt. Emils kæreste blev gravid og de venter sig i dag en lille pige til februar.